Der tales om at stille krav til de unge, der ønsker at blive optaget på en gymnasial uddannelse.
Der tales om 2, 4 eller 7, som krav i f.eks. dansk og matematik. Disse tal er efter den “nye” 7-trinsskalaen, som mange beslutningstagere aldrig selv er blevet bedømt efter.
Så lad os lige blive “ramt” af facts:
2 efter den nye skala svarer til 6 efter den gamle.
4 efter den nye skala svarer til 7,2 efter den gamle.
7 efter den nye skala svarer til lidt over 8,4 efter den gamle.
Kilde: https://www.optagelse.dk/vejledninger/pdf/Fra-13-skalaen-til-7.pdf
At man skal have bestået to centrale fag har jeg det fint med – bortset fra, at det måske er overflødig lovgivning.
Men når vi kommer til 4 og specielt 7 som krav, så glemmer man altså andre parametre, som er langt vigtigere – f.eks. “potentiale”.
Fra min egen folkeskoletid kan jeg huske:
- den dovne folkeskoleelev, der blev meget dedikeret i gymnasiet – men nu måske ikke får chancen.
- den overflittige folkeskole, der bare ikke havde mere at give af i gymnasiet – og måtte opgive efter 1.G.
- den velbegavede ordblinde, der aldrig fik chancen til hverken den ene eller andet.
Mig bekendt får en del ordblinde stadig først sent i deres uddannelsesforløb denne rette hjælp, da begge parter skal være parate samtidig.
Måske tænker vi bare noget forkert?
- Det er IKKE dårligt at blive uddannet som faglært/håndværker.
- Fordi man har karakterer UNDER x, så er det bestemt ikke sikkert at man bliver en fremragende håndværker.
- Skulle vi ikke satse mere på de, der kan blive fremragende på begge felter – teori og praksis. Måske er det der iværksætteriet er?
- Måske skal EUX (som er en gymnasial uddannelse) “bare” indtænkes mere i vores tankegang.
- Måske skal det være lettere at skifte mellem ungdomsuddannelser.
- Måske skal ungdomsuddannelserne være fysisk tættere på hinanden.
Vi har jo lavet et ungdomsuddannelsessystem, hvor det er ret let at vælge “forkert”.
