Ramussen har efterhånden fået mig til at have smag for specielt de britiske og irske specialøl; men der laves efterhånden også en del sjovt herhjemme. Som århusianer så er et godt sted at starte Cockney Pub; men plads er der ikke meget af. Jeg er dog ikke så stor en freak, at jeg har meldt ig ind i Danske Ølentusiaster.
Fur Porter er en rigtig god øl, med en dejlig lang eftersmag. Kan købes i supermarkederne. Prisen er urimelig.
Guiness er en rigtig god øl i små mængder På de britiske øer findes den snart i en del varianter. I London har jeg således smagt et rigtig god Guiness Red!
En Kilkenny Draught tager man aldrig fejl af. Killkenny går i Irland under det oprindelige navn Smithwick’s. Der er dog en lille forskel.
Jeg har i de seneste år har lært at sætte megen pris på en London Pride, der brygges hos Fuller’s i den sydvestlige del af London. Fuller har også en rigtig god Porter.
Et fornuftigt sted at checke “den offentlige mening” er ratebeer